Mal blik og metal

Vær ekstra omhyggelig med forarbejdet, inden du maler nedløbsrør, tagrender og andre detaljer af blik og metal. Så holder overfladerne sig flotte længe. Med den rette maling beskytter du desuden mod rust og giver huset et fint og frisk udtryk.

 

Rengør

Rengør let snavsede overflader med Facadevask, og følg anvisningerne på emballagen. Påfør rengøringsmidlet med en svamp, børste eller forstøver. Børst nedefra og op. Lad den virke i ca. 15 minutter og skyl derefter med rigeligt vand. Er overfladerne meget snavsede eller angrebet af skimmel eller alger, bør du påføre et lag algemiddel. Følg anvisningerne på emballagen.

 

Sådan bejdser og lakerer du træ 

At bejdse træ er en smuk måde at farvesætte fx et møbel eller træpanel på, samtidig med at træets åretegninger og struktur fremhæves. Bruger du klarlak efter bejdsningen, får du en meget holdbar overflade. Ønsker du at beholde træets naturlige farve, kan du nøjes med at klarlakere det.

 

  1. Rengør, skrab og slib

Det er vigtigt at fjerne al gammel maling, inden du bejdser og lakerer træ. Anvend en malingsfjerner og følg instruktionerne på emballagen. Skrab al maling væk, rengør og skyl overfladen grundigt. Rene og ubehandlede træoverflader kan du rengøre med en fugtig svamp. Når overfladen er helt tør, sliber du den med fint sandpapir. Børst al støvet væk. Til sidst spartler du eventuelle revner og skader, sliber og pudser, når overfladen er helt tør.

 

  1. Bejds

Omrør bejdsen grundigt, inden du går i gang, og rør rundt i den jævnligt under arbejdet. Tænk på, at farven kan variere afhængigt af træets naturlige farve, og at bejdsen bliver mørkere, jo flere lag du påfører. Bejds med en pensel, malepude eller svamp i træets længderetning. Bagefter gnider du bejdsen ind med en svamp, indtil den er næsten tør. Følg tørretiderne på emballagen, hvis du vil bejdse flere gange. Vil du have en lysere bejdse, kan du spæde til med vand – følg instruktionerne på emballagen.  

 

  1. Bejds og lakér

Bejdsede overflader, som udsættes for megen slitage, bør også lakeres. Den bejdsede overflade skal tørre mindst seks timer, inden du lakerer. Følg de anbefalede tørretider på emballagen. Prøv altid lakken af på en mindre del, inden du lakerer hele overfladen. Følg lakkens tørretider og slib derefter meget forsigtigt, inden du lakerer for anden gang. Det er vigtigt, at du sliber meget let, så du ikke beskadiger bejdsen nedenunder.

 

  1. Lakér

Omrør lakken grundigt. Påfør rigeligt af den med pensel i træets længderetning. Vælg en god pensel, så du får et flottere slutresultat. Når overfladen er tør efter første påføring, sliber du med fint sandpapir. Fjern alt støv og lakér derefter en gang til. Ønsker du en ekstra holdbar overflade, lakerer du en tredje gang – følg anvisningerne på emballagen. 

Tip!

Lad bejdsen tørre og påfør derefter en klarlak, så du får en meget holdbar og slidstærk overflade. Omrør bejdsen ordentligt, inden du anvender den, samt nu og da under arbejdet.

Det her har du brug for:

Gulvlakpensel, lakpensler, skraber, svamp, klud, rengøringssvamp og spand, sandpapirholder, klods, afdækningspapir, malingsfjerner, bejdse, klarlak.

 

Fjern al rust

Skrab og slib rusten væk. Vær omhyggelig, så du mindsker risikoen for, at der igen kommer rust. Slib hårde og blanke malede overflader matte. Er malingen i dårlig stand er det bedst at fjerne den helt med et afrensningsmiddel. 

 

Grund

Sørg for, at overfladen er tør, ren og fri for støv. Vælg en grunder, som passer til den overflade, du skal male. Spørg din farvehandler, hvis du er usikker, og følg altid anbefalingerne på emballagen. Påfør i rigelig tykkelse med maling på kanterne, hjørner og bukninger. Så holder malingen længere.

 

Mal

Følg tørretiderne for grunderen, inden du går i gang med den dækkende maling, du har valgt. Mal altid to gange, og følg tørretiderne og anbefalingerne på emballagen. Fjern afdækningstapen, så snart du er færdig, og inden malingen er tør, så tapen ikke sætter sig fast i malingen.

Tip!

Undgå at male på solvarme overflader, eller når det regner. Vekslende skydække er det bedste vejr at male i.

 

Mal træmøbler – enkelt, sjovt og smart!

Er spisebordet ridset, står der en gammel lænestol på loftet og samler støv, eller har bogreolen set bedre tider? Smid det endelig ikke ud! Gamle møbler kan komme til se ud som nye igen. Møbelpolstreren Mimmi Staaf deler ud af sine bedste tips.

Mimmi Staaf er møbelpolstrer med egen butik og eget værksted i Midsommarkransen i det sydlige Stockholm. Hun har altid været interesseret i miljø og genbrug, men det var lidt af et tilfælde, at hun endte med at blive møbelpolstrer.

– Jeg arbejdede i restaurationsbranchen, hvilket ikke var noget for mig. Ved et tilfælde tog jeg et aftenkursus i møbelpolstring, og så var jeg hooked. Jeg tænkte, at det var helt genialt, for der er jo så mange smukke møbler, stoffer og farver at arbejde med. Og så er det sjovt.

Stadig flere får, ligesom Mimmi, øjnene op for, hvor sjovt og smart det er at renovere møbler.

– Det gør mig glad, at folk er så engagerede og interesserede i at lære mere om, hvordan man bevarer gamle møbler. Det er virkelig sjovt at se noget, der var på vej til lossepladsen, få nyt liv. Faktum er, at det meste kan reddes – selv hvis det er i temmelig dårlig stand.

Mimmis bedste tips er derfor, at man skal have modet til at kaste sig ud i et projekt, og at man skal være tålmodig. 

– Vær ikke bange for at prøve dig frem, og tag dig god tid til hvert trin. Så bliver resultatet meget bedre. Lad være med at tænke, at det skal være færdigt på en weekend. 

Hun anbefaler også, at man går på loppemarkeder og auktioner, hvor man virkelig kan gøre nogle gode fund. 

– Jeg ved sjældent, hvad jeg leder efter. Jeg bliver oftere fanget af et møbels form end dets stil. Jeg kan ganske enkelt se for mig, at det kan blive til noget andet. Et godt tip er at vente med at købe noget, til du har tænkt igennem, om det passer ind hjemme hos dig.

Hvis du har et favoritmøbel, som virker helt umuligt at renovere, anbefaler Mimmi, at du beder en professionel om hjælp, inden du smider det ud, og at du tør tænke anderledes.

– Man kan jo udskifte visse dele af et møbel. Jeg renoverede for eksempel et bord, hvor fineren var totalskadet. Så kontaktede jeg et firma, som hjalp mig med at udstanse en messingplade, som blev limet oven på bordpladen. Det blev rigtig flot, og bordet kunne reddes. 

De fleste møbler og materialer kan males, også laminat. Det vigtigste er at vælge de rigtige produkter og værktøjer og være grundig med forarbejdet. 

– Vask og slib overfladen. Så kan malingen bedre hæfte. Og sørg altid for at grunde med en passende maling, inden du maler med den dækkende maling. Det giver et meget bedre resultat. Personalet i farvehandlen har ofte stor viden og kan svare på dine spørgsmål. 

Når det gælder farvevalg, findes der hverken rigtigt eller forkert. Tag udgangspunkt i det, du selv kan lide, og den indretning, som møblet skal passe ind i. 

– Jeg kan godt lide at matche stof og maling tone i tone. Det kan også være smukt at male et møbel i samme farve som væggen, og det skaber harmoni i rummet. Det er også flot at skabe en rød tråd ved at male forskellige møbler i samme farve. Det vigtigste er, at rummet bliver et inspirerende og rart miljø at opholde sig i, at du kan lide dit møbel, og at du bliver glad af at have det stående.

 

Mimmi Staaf

Mimmi Staaf er møbelpolstrer. I de seneste fire år har hun drevet firmaet Mimmi Staaf Möbelmakeri med webbutik, butik og møbelpolstrerværksted i Midsommarkransen i det sydlige Stockholm. 

 

Mal havemøbler på den rigtige måde

Træ påvirkes af fugtighed og solens UV-stråler. Gennem regelmæssig behandling kan dine træmøbler vare længere. Tålmodighed, nøjagtighed, de rigtige værktøjer og den rigtige udførelse skaber grundlaget for et vellykket resultat. Læs først betjeningsvejledningen på produktdatabladet nøje, og følg derefter arbejdsinstruktionerne herunder

 

Vask

Skyl havemøblerne med koldt vand og påfør derefter midlet, der fortyndes som anbefalet på emballagen. Påfør med en svamp eller børste. Lad midlet arbejde i cirka 15 minutter. Skyl derefter med rigeligt vand. Trykket må ikke være for højt, hvis du bruger en højtryksrenser, da det kan beskadige træet. Hvis der er alger og meldug på træet, skal du også rengøre med alge- og svampevask. Det behøver ikke at blive skyllet af, men følg altid instruktionerne på emballagen.

 

Skrab og slib

Børst, skrab og slip den overflade, der skal behandles. Skrab eventuel løs maling væk. Hvis malingen er revnet, tyk og generelt slidt, anbefaler vi, at du fjerner al gammel maling med malingsfjerner og skraber. Træ, der er flosset, skal slibes. Det samme gælder hård og blank maling, så den nye maling klæber godt. Sørg for, at alt er tørt, før du maler.

 

Grunder

Brug grundolie på endetræ og samlinger, tør overskydende olie af efter ca. 30 minutter. Mal derefter overfladerne med trægrunder

 

Mal

Påfør masser af maling. Mal ovenfra og ned. Sørg for, at malingen dækker overalt, og vær ekstra forsigtig med samlinger og ender. Lad malingen tørre godt, inden den anden maling males. Følg altid anbefalingerne på spanden. Undgå at male, når det regner, da regnen kan gøre overfladen kedelig og plettet.

Tips!

  • Underlaget skal være tørt, når man maler. Dette gælder også nyt trykimprægneret træ, der helst skal stå i en sæson, inden det behandles.
  • Mal ikke, når der er fugtigt, risiko for regn eller i direkte sollys.
Upload Image...