Sådan sætter du fliser op på væggen

I guiden her kan du se og læse dig til, hvordan du beskærer og sætter fliser op på din væg.

Fliser kan både være praktiske og pæne, uanset om de sidder på badeværelsesvæggen, rundt i køkkenet eller indgår som et dekorativt element andre steder i boligen. 

Heldigvis kan du selv sætte fliser op og opnå et flot resultat. Følg denne guide, som både indeholder fif til forberedelserne, tricks til at beskære og sætte dem op og råd til at afslutte projektet.

Sådan sætter du fliser op på væggen

Du kan sagens selv sætte nye fliser op på væggen over køkkenbordet eller andre steder. For selvom det kræver lidt præcision og snilde, kan de fleste sagtens få et rigtig pænt resultat. 

Handymand Troels Vejby viser dig her, hvordan du gør – trin for trin.

Foto: Torben Klint

 

  1. Overflade på væggen?

Hvilken overflade har væggen, hvor fliserne skal opsættes? Er væggen muret eller pudset, skal du blot bruge almindelig fliseklæb til fliserne. 

Er væggen stærkt sugende eller meget porøs, skal du først forbehandle væggen. Skal fliserne hæfte på krydsfinér eller gips, skal du bruge en speciel klæbemasse. Spørg i dit byggemarked. 

 

  1. Klargør væggen

Sørg for, at væggen er helt plan, før du begynder. Jo bedre, du forbereder væggen, og jo mere plan den er, jo bedre bliver slutresultatet. 

Brug derfor god tid på at spartle væggen helt plan.

 

  1. Lav en plan

Lav en plan, før du går i gang. Klæb ikke bare fliserne tilfældigt op.

Bestem dig for, hvor de hele fliser skal starte, og hvor evt. halve fliser skal placeres.

Placér generelt de hele fliser der, hvor kanterne er mest synlige, og de beskårede fliser på de mindst synlige områder.

 

  1. Rør op

For at opnå den rigtige konsistens og de rigtige blandingsforhold er det vigtigt, at du følger producentens inskriptioner på pakken. 

Her beskriver producenten ofte både blandingsforhold og den tid, fliseklæben skal hvile, før du kan tage den i brug. 

 

  1. Før du klæber 

Den første flise skal gerne have en afstand på 3-4 mm ned til bordpladen, da der senere skal være en elastisk fuge her. Brug fx en rørepind som plan overflade. 

Husk at afdække områder, hvor du arbejder, da fliseklæben kan efterlade skjolder og pletter, hvis den får lov at arbejde sig ned i bordpladen. 

 

  1. Tandspartel

Brug tandspartlen til at smøre fliseklæb på væggen. 

For at klæbe 15x15cm fliser op skal du bruge en tandspartel med 6x6mm tænder. 

For større fliser skal du bruge en tandspartel med større tænder. 

Spørg eventuelt en ekspedient der, hvor du køber fliserne.

 

  1. Påfør klæbemasse

Nu kan klæbemassen påføres med tandspartlen. 

Husk at undersøge på pakken, hvor lang tid du har til at klæbe flisen op, før klæbemassen hærder. En god idé er at påføre massen i et mindre område og klæbe fliserne på i dette område lige bagefter. 

Herefter kan du gå videre til det næste område.

 

  1. Start i hjørnet

Så er det bare op med den første flise. Start gerne i et hjørne som her, så du kan få den flotte, glaserede kant ud af.

 

  1. Lav mellemrum 

For at skabe et ensartet mellemrum mellem fliserne kan du bruge flisekryds. 

Placér krydset imellem fliserne som vist her. Sørg for, at fliserne går helt op til krydset. 

 

  1. Den første række

Den første række fliser er den vigtigste. 

Gør dig ekstra umage her. 

Fliserne skal sidde helt lige, og mellemrummene skal være helt ens. 

Er mellemrummet skævt i den nederste række, bliver mellemrummet blot større og større i de næste rækker. 

 

  1. Brug kryds i hjørnerne 

Brug også flisekryds på og i hjørner. 

Du skal blot klippe et lille stykke af krydset, så det ikke ‘stikker ud’.

 

  1. Hold fliser og væg rene

Så snart du har sat fliser op ud til en kant, skal du med det samme bruge en svamp eller klud til at tørre den overskydende fliseklæb af væggen og på flisen. Fliseklæben må IKKE størkne, da det gør monteringen af den næste flise ujævn eller ødelægger flisens overflade. 

 

  1. Fortsæt Når du har sat fliser op på det område, du først påførte klæbemasse, kan du gå videre til det næste område. 

Nu har du en fornemmelse af, hvor lang tid det tager at sætte en række op. Derfor kan du bedre beregne, om du skal nøjes med en række ad gangen, eller om du kan nå flere rækker på en gang.

 

  1. Fjern understøtningen

Ca. 15-20 minutter efter første lag fliser er lagt, skal du fjerne de understøttende pinde.

Lader du dem sidde for længe, kan de sidde fast og ødelægge flisen, når de tørrer. 

 

  1. Brug streger

Brug vaterpas og blyant til at afmåle, hvor den øverste række fliser skal gå til. Så kan du tydeligt se, hvor til du skal påføre klæbemasse.

 

  1. Gør klar til at påføre fugemasse 

Brug spartlen og en fugtig svamp til at fjerne eventuelle rester af klæbemasse på fliserne. 

Vær grundig – specielt imellem fliserne. 

Sidder der noget mellem fliserne, kan det blive svært at påføre fugen pænt.

 

  1. Bland fugemassen op

Husk at følge producentens anvisninger, som står på pakken. Både hvad angår blandingsforhold og tørretid. 

 

  1. Påfør fugemassen

Nu skal fugemassen bare op. 

Fordel massen over et område, tænk ikke på, om det kommer på fliserne. Vær dog opmærksom på konsistensen af fugemassen. 

Synes du, den er lidt ‘tør’ i det, så tilsæt en smule vand. Og modsat – er den for tynd, så tilsæt en smule pulver. 

 

  1. Brug gummispartlen diagonalt

Nu skal du bruge gummispartlen. 

Træk den diagonalt henover fliserne. Det giver fugemassen den mest plane overflade.

 

  1. Brug svamp

Brug også svampen til at ‘massere’ fugemassen ind.

Men husk stadig at trække massen diagonalt over fliserne.

 

  1. Luftbobler

Pas på luftbobler og helligdage. Ellers skal du bare i gang igen senere.

 

  1. Rens op

Begynd stille og roligt at gøre fliserne rene med svampen. 

Når du synes, at svampen ikke længere gør nogen forskel, så lad fugemassen sidde i 10 minutter for at tørre ind. 

 

  1. Fin-rengøring

Når fliserne begynder at tørre lidt op, kan du bruge en klud til at rense op. 

For at opnå det helt fine resultat til sidst kan du bruge toiletpapir til at rense det allersidste væk.

Er der stadigvæk genstridige klatter, som ikke vil af, kan du bruge fliserens. Det er en meget stærk syre, som du kan afsyre fliserne med. 

 

  1. Den elastiske fuge – vådrumssilikone

Fugen ned til bordpladen skal være en silikonefuge beregnet til vådrum, da den ofte vil komme i kontakt med fugt, damp og vand i køkkenet. 

Fugen skal også være elastisk, fordi bordpladen og fliserne er monteret på to forskellige flader, som begge bevæger sig en lille bitte smule. 

Silikonen skal påføres med en fugepistol. 

 

  1. Den elastiske fuge – forberedelse

Toppen af silikonen skæres skævt til med en skarp kniv. 

Det gør det nemmere at komme ind i mellemrummet mellem flise og bordplade. 

 

  1. Den elastiske fuge – påføring

Silikonen påføres i én rolig og konstant bevægelse. 

Har du ikke prøvet det før, så øv dig evt. et andet sted først.

 

  1. Den elastiske fuge – glat fugen ud

Glat fugen ud med en fugespartel, som du dypper i sulfovand, så den får en glat overflade. 

 

  1. Den elastiske fuge – silikonespartel

Dernæst er det blot at trække fugespartlen over fugen. 

 

  1. Den elastiske fuge – rens op

Brug evt. en klud til at tørre uønskede silikonerester af.

 

  1. Det færdige resultat

 

  1. Dét skal du bruge

Her kan du se, hvordan de ting, du skal bruge, ser ud:

  1. Fliseklæb
  2. Klinge til sten
  3. Fugefylder
  4. Vinkelsliber
  5. Gummispartel
  6. Spartel
  7. Fugepistol
  8. Vådrumssilikone
  9. Fliser
  10. Svamp
  11. Fliseskærer
  12. Spand
  13. Rørepind
  14. Tommestok
  15. Vaterpas
  16. Flisekryds
  17. Fugespartel
  18. Blyant
  19. Tang
  20. Tandspartel. 

Bemærk: her viser vi også materialerne, du skal bruge til at beskære fliser. 

 

Sådan beskærer du fliserne

Du kommer nok ikke uden om at skulle beskære enkelte fliser, for at få dem til at passe i længde og bredde. Til det lille projekt kan du bruge flisebeskærer samt vinkelsliber. 

Nedenfor finder du en guide til, hvordan du får fliserne skåret flot til. 

 

  1. Sådan skærer du dine fliser til 

Du skal bruge noget udstyr til at beskære fliserne. Men det er hverken svært, tidskrævende eller dyrt at leje maskinen. Og når du har det på plads, kan du gå i gang. 

 

  1. Mål op

Først skal du måle, hvor den lille flise skal være.

Husk at medregne et par mm i hver ende ud over den bredde, fugerne skal have.

 

  1. Brug en fliseskærer

Den nemmeste måde at lave et lige snit i en flise er ved at bruge en fliseskærer. Du kan som oftest leje den i et byggemarked for omkring 50 kr. om dagen.

Den sviner ikke, du skal næsten ikke bruge nogen kræfter, og den laver et helt præcist snit. Brug også blyant og tommestok.

Skal du skære hjørner, skal du også bruge en vinkelsliber.

 

  1. Sådan bruger du fliseskæreren 

Du bruger fliseskæreren ved at lægge flisen, så snittet bliver der, hvor du ønsker ‘knækket’.

Så skal du blot føre skæret over flisen og give den et tryk fra oven med håndtaget.

Flisen skulle nu gerne knække over, præcis hvor du har lagt snittet. 

 

  1. Klæb den tilskårne flise op

Så er det bare at klæbe flisen ind i mellemrummet.

 

  1. Skær et hjørne af – mål op

Hvis du skal skære et hjørne af din flise, kan du ikke bruge fliseskæreren. Her er vinkelsliberen derimod et godt værktøj.

Det første, du skal gøre, er dog at måle op, hvor du ønsker at lægge snittet. 

 

  1. Skær et hjørne af – tegn op

Det er oftest nemmere at tegne op på flisens bagside.

 

  1. Skær et hjørne af – brug vinkelsliberen

Vinkelsliberen sviner en del, så det kan anbefales at bruge den udenfor.

Desuden skal du bruge maske.

 

  1. Skær et hjørne af – klæb op

Så er det bare at klemme den ind.

Du er selfølgelig også meget velkommen til at hente et uforpligtende tilbud på opgaven hos BBT Entreprise på dette link: https://bbte.dk/indhent-tilbud/

 

 

Upload Image...