Montering af vinduer og døre

Vinduerne betyder meget for husets udtryk samt udseende, og et par rigtige eller forkerte vinduer giver huset et forkert og dårligt udseende, ligeledes vil det økonomisk være en stor ulempe at have gamle og slidte vinduer.

Udover den gode stemning er vores valg af vinduer blevet mere og mere betydningsfuldt med tiden, for en moderne energirude kan spare dig en del penge og planeten mange ressourcer, alt i mens den øger komforten i huset betragteligt. Det kunne være, at det er på tide at du udskifter dine vinduer til nogle nye termovinduer med flere lag glas.

Hvornår er det tid til at du skal skifte dine vinduer?

Der er mange faktorer, der bør få dig til at skifte til nye vinduer, mens der kun er få, der bør få dig til at tøve med dette. Det er nemlig mest æstetiske overvejelser, der bør få dig til beholde dine gamle vinduer i huset eller lejligheden. Har du et smukt, gammelt hus med vinduer i kernetræ med detaljer og tynde sprosser, er det utvivlsomt et stort trin ned ad stigen at få energiruder sat i, i skal dog huske at de fleste vinduer kan fås i samme design men med nye termoruder for et bedre energi niveau.

Har du til gengæld tarvelige typehus-ruder i kedelige karme, kan du ligeså godt skifte til nye energiruder. Især hvis ruderne isolerer dårligt eller er helt punkteret, og træværket er begyndt at falde af eller rådne. Er træværket sundt og rask, mens ruderne er kolde og trætte, kan du nøjes med at skifte dem via en glarmester eller hos BBT Entreprise.

Der er rigtig mange penge at spare, hvis du kan nøjes med at skifte glasset og genbruge rammerne og sprosser, men det kræver altså, at de er sunde og raske. Er træet for nedbrudt, eller er der for meget råd i det, slipper du nok ikke uden om at skulle skifte dem.

 

Nogle gange er det æstetiske eller økonomiske hensyn, der får dig til at skifte ruderne, andre gange er der bare ingen vej udenom.

 

Hvad bør du overveje, når du vælger nye vinduer?

Du bør gøre dig nogle grundige, æstetiske overvejelser, inden du skifter vinduerne ud. Især de store, gamle 1970’er-termoruder bliver nok skiftet til et en anden type med et andet udtryk og udseende, og her bør du være sikker på, vinduerne passer til huset. Det kan sagtens være, du finder det hyggeligt med småsprossede bonderuder i et 1970’er-hus, men du risikerer, at huset taber værdi, når det skal sælges grundet den dårlige energiklasse.

Du bør også overveje, hvor meget tid, du gider bruge på vedligeholdelse. Magter du ikke at skulle behandle vinduerne med træbeskyttelse fra år til år, kan du få vinduer med aluminium på ydersiden og træ på indersiden. Plastikvinduer er også en mulighed, hvis du vil snige dig uden om maleriet.

Indbrudssikring kan du også have med i overvejelserne, og bor du et sted, hvor bøller, lømler og luskebukse lurer på hvert gadehjørne, bør du nok overveje at indbrudssikre dine vinduer, når du alligevel har smøget ærmerne op. Det kan være særlige beslag, låsemekanismer og brudsikre glas, der får slynglerne til at søge ind til naboen i stedet.

Er du plaget af støj, er det også oplagt at skifte vinduerne til nogle med god lydisolering – især når du samtidigt får mulighed for at støjdæmpe dine karme.

Endelig er der energiregnskabet at tage stilling til, for her bør du overveje, hvor mange lag glas, du vil have i dine ruder, om der skal argon mellem, og hvor meget dagslys, du er villig til at lade ruden tage imod.

 

Hvad koster montering af vinduer?

Det er ikke gratis at skifte vinduerne, langt fra endda, og du skal regne med, at der går en del år, før investeringen har tjent sig hjem igen. Da dine vinduer sandsynligvis kommer til at holde i mange årtier, skal de dog nok tjene sig hjem på længere sigt. I mange tilfælde er der dog ikke noget at rafle om, når ruderne er ved at rasle ud af det rådne træværk skal de skiftes ud.

Regn med, at det nemt vil koste dig et sted mellem 40-80.000 kroner at skifte vinduer med montage, afhængigt af hvilken hustype du har, vinduestyper og antal og ikke mindst materialevalg. Det kan også sagtens blive dyrere, du er mere end velkommen til at hente et uforpligtende tilbud på udskiftning af vinduer hos BBT Entreprise i dette link https://bbte.dk/indhent-tilbud/

 

At få vinduesrammen på plads og til at sidde i lod og vater er nok det sværeste i hele processen at skifte vinduerne. Det kræver umage og tålmodighed, men det er slet ikke umuligt – især med montagepuder eller gode kiler.

 

Sådan monterer du dine vinduer.

Start med at måle dine vindueshuller grundigt, inden du bestiller dine nye vinduer hjem. Der skal måles fra sten til sten, og så skal der være 12 millimeter fra vinduesramme til mursten hele vejen rundt, så der er plads til bevægelse og isolering. Hullet skal måles på begge sider af muren, og er der forskel, er det mindste mål, der er fællesnævneren i målene.

Det er meget vigtigt, at du er helt præcis i denne proces, for deres er ingen returret på vinduerne, da de bliver speciallavet til dine mål. I BAUHAUS forhandler vi Rationel og Outline, der begge leverer danske vinduer i verdensklasse. Du kan også få en af vores fagmænd ud og måle op for dig, så du er helt sikker. Vælger du at få vinduerne monteret, skal du ikke betale for opmålingen.

Pil de gamle vinduer og karme ud, og fjern den gamle fuge rundt om karmen med en hobbykniv eller lignende. Det kan være noget bøvl at fjerne rammen, og det kan være, du er nødt til at save de gamle karmskruer over, når du har fjernet fugen.

 

“Vinduet skal sidde godt fast, og du bør bruge karmskruer til projektet. Det er dit vindue, der er afgørende for, hvor mange skruer, du skal bruge, og det bør producenten oplyse.”

 

Når dine vinduer kommer, og de skal i de tomme vindueshuller, kan du med fordel starte med at skille dem ad, så du har karme og ruder for sig. Så bliver karmene nemmere at montere. Nu skal karmen ind, og den skal sidde med (minimum) 12 millimeters afstand hele vejen rundt. Det kan være svært, og du kan overveje, om du skal investere i montagepuder, der gør det nemmere at justere på i forhold til almindelige afstandsklodser.

Det er nemlig ikke nok, at rammen sidder med den rigtige afstand. Den skal også sidde i lod og vater, og dét er et studie udi finjustering. Når du er tilfreds, og det bør du kun være, hvis den sidder perfekt, skal vi til at skrue karmen fast. Det vil typisk være omkring hængslerne, der skal bores, men det kan veksle lidt – afhængigt af producenten.

Karmen bør monteres symmetrisk med en gang skruer i begge sider og top og bund – gerne i karmfalsen, og du skal bore for. Bruger du karmskruer på 7,5 millimeter, bør du bore med 5 millimeter i træværket og 6 ditto i murværket – og gerne i de store sten. Kil gerne noget spån eller finer ind, hvor skruerne skal sidde, så du ikke komme til at gøre karmen skæv, når du går i gang med skruen.

Til karmskruer bør du bruge en slagskruenøgle. Når vinduet sidder, som det skal, er det tid til at komme godt med isolering mellem vinduet og murstenene. Herefter lukker du hullet med en fuge. Du kan blive klogere på, hvordan du fuger dit vindue hér.

 

Vinduer og døre giver facaden sit udtryk

Dine vinduer og døre er med til at give facaden på dit hus det endelige udtryk. Derfor er det ikke helt lige meget, hvilke vinduer og døre, du vælger at benytte til dit hus. Og der er flere ting, du bør tage højde for, hvis du skal ud og købe nye vinduer og døre til at montere.

 

Udseendet på dine vinduer

Når det kommer til udseendet på dine vinduer, er det værd at overveje, hvad der passer til bygningen. Til et ældre hus passer et vindue med sprosser måske bedre end et moderne og helt enkelt vindue. Derudover er der nogle klassiske vinduer, som man også kan overveje, mest kendt er måske dannebrogsvinduet også kendt som flagvinduet, hvor vinduet er inddelt i fire mindre vinduer – to små for oven, og to større i bunden – ligesom et dannebrogsflag.

 

Vinduernes funktion

Ud over at du kan kigge ud gennem vinduerne, og følge med i verden udenfor, så står vinduerne, i hvert fald i løbet af dagen, for det meste af lyset i din bolig. Derfor skal du også være opmærksom på, hvor du placerer dine vinduer. Et stort sydvestvendt panoramavindue vil lukke meget lys ind, men i sommerhalvåret risikerer du, at rummet med panoramavinduet bliver varmt som et drivhus.

Noget af det flotteste og mest behagelige lysindfald får du med ovenlysvinduer. Ovenlysvinduer er som sådan ikke mere besværlige at installere end almindelige vinduer, men det kræver selvfølgelig, at du har de rette forhold til at installere dem rigtigt.

 

Vedligeholdelse af vinduer

Der findes flere forskellige måder at konstruere et vindue, og normalt siger man, at plastvinduer er vedligeholdelsesfri. De skal dog stadig efterses mindst en gang om året, hvor man også bør vaske vinduesrammen og smøre hængslerne. Der findes også vinduer, hvor den udvendige del af vinduet er lavet af aluminium og den indvendige del er lavet af træ. Disse vinduer kræver mindre vedligehold, end vinduer der er lavet udelukkende af træ.

 

Udseendet på dine døre

Stilen på din yderdør skal selvfølgelig også passe til resten af huset. Derudover kan du overveje, hvorvidt du synes, der skal være et eller flere vinduer i døren. Yderdøre fås også i mange forskellige kvaliteter, så det bør du også have med i dine overvejelser. Pris og kvalitet hænger ofte sammen, når det kommer til døre. En yderdør bygget op af flere forskellige lag er i udgangspunktet mere formstabil og vil derfor også holde længere.

 

Indvendige døre

Skal du have nye døre inde i huset er der også flere ting, du bør overveje. Der findes et hav af indvendige døre, men tænk især over, om det skal være døre, der lukker lys igennem. Altså døre med glas i. Hvilken vej, dørene skal åbne. En åben døre tager en del rumplads. Hvis du ikke har plads til almindelige døre, kan du også overveje, om du vil installere skydedøre, som er meget pladsbesparende.

 

Vedligehold af yderdøre

En yderdør kræver også vedligehold, du bør jævnligt smøre hængslerne, ligesom du også skal være opmærksom på, om døren trænger til et nyt lag maling eller lak. Derudover så kan man også opleve, at døren pludselig binder. Der sker oftest i de kolde måneder, hvor fugtigheden i luften kan få døren til at udvide sig, hvorfor den pludselig støder på karmen. I så fald skal du i gang med kridt og høvl for at løse problemet.

 

Udskiftning af tætningslister

En af de mest almindelige reparationer, du kan foretage på både døre og vinduer, er udskiftning af gamle tætningslister. Med tiden kan de blive møre og utætte, og du vil opleve, at det pludselig trækker ind langs kanten af døren eller vinduet.

Heldigvis er opgaven let at gå til og forskellen på nye lister og gamle utætte lister er enorm.

Gode råd til indkøb af dør og dørkarm

En dør er ikke bare en dør. Der er flere ting, du skal være opmærksom på, før du køber en indvendig dør og karm. 

Køb en god dør

En dør skal du have i mange år, så Henrik Læssøe anbefaler at købe en dør af en ordentlig kvalitet. Du får tit meget mere dør for lidt ekstra penge ved ikke at vælge de billigste modeller.

Husk, at det er det udvendige karmmål, der står, når du køber døren. Der skal helst være 1 cm luft omkring din dørkarm.

Brug dette udstyr til at montere en dør

Her kan du se, hvilket værktøj og udstyr du skal bruge, når du skal montere en indvendig dør og karm. 

Det er en god idé at have følgende:

  • Loddestok.
  • Montagepuder eller trækiler til at fastholde dørkarmen. Brug ikke plastikkiler med modhager, da du risikerer at skade din karm, når du skal fjerne dem igen.
  • Murpap og masonit eller plastikklodser til at opklodse døren under bundstykket.
  • Trælim.
  • Isolering eller isoleringsskum.
  • Bagstop.
  • Silikonefuge.
  • Skruer.
  • Tang.
  • Skruemaskine.
  • Boremaskine.
  • Sav.
  • Hammer og dykkere eller dykkerpistol.

Typiske fejl, når du monterer en dør og en dørkarm

Der er især 3 fejl, danskerne laver, når de selv monterer en indvendig dør og karm. Og det resulterer i, at døren åbner til den forkerte side, eller at den kommer til at hænge, så den ikke lukker ordentligt.

 

Sådan samler du en dørkarm

En ny karm kan både samles, så din dør bliver højre- og venstrehængt. Det er derfor vigtigt, at du bestemmer dig for, hvilken side din dør skal åbne til, og derefter får samlet karmen korrekt. 

Tænk over, hvor det giver bedst mening at have håndtaget, hvor stikkontakter er placeret, og hvor døren vil være mindst generende, når den står åben.

Højrehængt eller venstrehængt dør?

Er du i tvivl om, hvad der er højre- og venstrehængt? Se på den side af karmen, hvor hængslerne er synlige. Er hængslerne i højre side, er den højrehængt. Er de i venstre side, er den venstrehængt.

 

Sådan monterer du din karm

Der er en række ting, du skal sikre, når du monterer dørkarmen, hvis du vil undgå en dør, der hænger skævt eller binder. Vil du bruge kiler til at fastholde din karm, skal det ikke være plastikkiler med modhager, da du risikerer at skade din karm, når du skal fjerne dem igen.  

Trin for trin:

  • Tjek, at bunden, hvor karmen skal placeres, er vandret. Klods den op, hvis den ikke er.
  • Placér karmen i hullet og sørg for, at der er lige meget luft på hver side.
  • Sørg for, at karmen flugter med væggene.
  • Fastgør karmen med kiler eller montagepuder fra toppen.
  • Dobbelttjek, at bundstykket i karmen er vandret.
  • Tjek, at karmen er i lod i hængselssiden. Justér, hvis den ikke er.
  • Bor for og skru den øverste og nederste skrue i hængselssiden.
  • Tjek med din loddestok, om karmen buger på midten. Ret den op med kile eller montagepude, hvis den gør.
  • Montér de midterste skruer i hængselssiden.
  • Montér den øverste skrue i anslagssiden.
  • Hvis du har klodset bundstykket op fra start, skal du slutte af med også at klodse det op på midten.

 

Sådan monterer du din karm

Hæng døren på og ret til

Nu skal døren monteres på karmen, og karmen skal justeres ind. 

Når du pakker døren ud, er der typisk monteret papbrikker i top og bund. Fjern dem, inden du går i gang. Tag de clips, papbrikkerne er sat fast, ud, da du ellers risikerer at ridse dørkarmen.

Luk døren og se, om den er lige. Brug trækiler eller montagepuder til at rette op, hvis den ikke er.

Hæng døren på og ret til

Du skal tætne rundt omkring dørkarmen. Ellers slipper lyden igennem der. 

Montér først gerigterne på den ene side. Isolér dernæst mellem karm og mur.

 

Sådan lydisolerer du omkring din dør

Brug traditionel isolering eller en vandbaseret isoleringsskum, fugebund/bagstop og silikonefuge til at lydisolere mellem din karm og mur.

 

Sådan monterer du gerigter på din karm

Nu skal gerigterne monteres. Montér dem ikke helt på linje med falsen – ryk dem i stedet 8-10 mm, så bliver det pænere.

Skær gerigter i smig

Husk at skære i smig – 45 grader – så gerigterne passer sammen. Husk at save det antal mm, som saven er bred, over din markering på gerigten.

Søm dykkere ind med en hammer eller en dykkerpistol. Start med den første dykker 6-8 cm under skæringen fra oven, så undgår du, at træet flækker. Søm dernæst en dykker 6-8 cm fra neden og 3-4 mm fra siden. Søm de resterende dykkere ind med 30-35 cm mellemrum.

Montér de to ’side-gerigter’ først. Læg derpå overstykket, hvor den ene side er skåret i 45 grader, på, og markér, hvor den møder den anden gerigt. Skær den til og tjek, at den passer, inden du limer den fast.

 

Montér fejelisten på dørtrinnet

Slut at med montere fejelister på døren, så den sidder helt tæt med dit dørtrin og gerigter. Skær den i smig, typisk er det 15 grader. 

Husk at, fejelisten skal gå helt ind til gerigten.

Bor for med et 1 mm bor, hvis du bruger hammer og dykkere til at sætte fejelisten fast. Start 5-6 cm fra enden af fejelisten, så undgår du, at den flækker, og søm derefter en dykker i på samme måde i den modsatte ende. 4 dykkere i alt er typisk nok.

 

Tilpas karm og dør

Standarddøre er billige, mens det let kommer op i fire-fem tusinde kroner at få lavet en dør på specialmål. I dette kælderum skal der monteres en dør, men dørhullet passer ikke til nogen standardmål.

Alligevel vælger vi at spare en masse penge og købe en standarddør og skære den og karmen til i målet, så det hele kommer til at passe til det ikke standardiserede dørhul. Med et talmeter måler fagmanden dørhullet op i begge sider. Målet overføres med talmeteret til dørkarmen.

Her trækkes der dog en centimeter eller 0,5 centimeter fra i toppen og det samme i bunden, da der senere skal lægges gulvklinker. I såvel karm som dør er monteret hængsler, så fagmanden prøvemonterer lige døren på karmen, så han er sikker på, at beslagene passer og der er plads til at skære af døren.

Døren lægges nu på et par bukke. Afsæt det samme mål på døren, som du satte på karmen. Her lægges der en skæreskinne mellem de to punkter, hvorefter døren kortes af med en dyksav.

Har du ikke en dyk- eller rundsav, forbinder du de to punkter og skærer med en almindelig fukssvans. Når døren er skåret til, skal de to karme skæres til. Her bør du lægge dem side om side, så der bliver mærket præcist ens op på begge karme. Karmene kortes af på en kap-geringssav.

Igen kan du sagtens benytte en almindelig fukssvans eller sav. Nu skal karmen samles. Her lægger fagmanden delene på et plant gulv og skruer de to sidekarme sammen med topkarmen.

Bemærk, at det kun er i højden, døren tilpasses. Skal den tilpasses i siderne, skal der først flyttes hængsler, hvilket gør arbejdet noget mere kompliceret. Når siderne og toppen er skruet sammen, sikrer fagmanden sig, at rammen passer i dørhullet.

Der skal senere lægges klinker på gulvet, så fagmanden hæver rammen ca. 20 mm over gulvet ved brug af et par klodser. I toppen fikseres karmen med en oppustelig kile. Har du ikke det, kan du benytte almindelige kiler.

Med et vaterpas kontrolleres det præcist, at rammen står i lod. Herefter sikrer han sig, at panelerne kan dække hulrummet mellem karm og væg. Karmen skal fastgøres med karmskruer, så der bores tre huller i begge sider af karmen med et træbor.

Med en slagboremaskine bores der gennem karmen og ind i muren. Karmskruerne er 12 cm lange, så fagmanden indstiller borestoppet til 13 cm. Nu kan maskinen ganske enkelt ikke bore dybere.

Har du ikke borestop på din maskine, kan du sætte et stykke tape på boret. Der bores nu tre huller i hver side af karmen i toppen – i midten og i bunden. Der skal ikke benyttes dyvler til karmskruerne, de skrues bare ind i de forborede huller der som regel er til.

Nu sættes døren på, og beslagene i karmen klikkes på holderne i døren. Herefter skrues beslagene fast, så døren ikke kan hoppe af. Nu skal håndtagene monteres, og låsen vendes.

Det gøres nemt med en knibtang ved at trække låsepalen ud og dreje rundt. Placer håndtagene, og skru dem fast. Nu kan døren åbne og lukke uden problemer. Men døren slutter ikke helt tæt til karmen. Så den klaprer en smule.

Det løses dog nemt ved at bøje de to modtagebeslag en anelse udad, så de slutter tæt til låsepalen. Nu skal indfatningerne monteres. Sørg for, at de kommer så langt ind på karmen, at palen på dørlåsen ikke kan støde på dem.

I dette tilfælde skal indfatningen sidde mindst en centimeter inde på karmen. Med et talmeter afsættes dette mål på dørkarmen i toppen, midten og i bunden.

Mål op, hvor indfatningen skal skæres af henne, og skær den i en 45 graders gering. Ved væggen er indfatningen for bred. Der må skæres noget af, og det gør håndværkeren med en stiksav. Til sidst monteres indfatningerne med søm.

Her med en sømpistol, men det kan selvfølgelig sagtens klares med en almindelig hammer og en håndfuld dykkere. Døren er nu på plads. Med karm kostede døren ca. 700 kroner, så der er sparet flere tusinde ved at købe en standarddør og selv tilpasse den.

Du er selfølgelig også meget velkommen til at hente et uforpligtende tilbud på opgaven hos BBT Entreprise på dette link: https://bbte.dk/indhent-tilbud/

Upload Image...