Nyt loft – hvad skal du vælge?

Hvis du skal have nyt loft, er der flere valgmuligheder. Din egen smag og tidens trends er ofte det, der ender med at bestemme, hvilket loft, du vælger. Og så selvfølgelig praktiske forhold som isolering, akustik og økonomi.

 

Renovering af loft

Men måske betyder “nyt” loft ikke helt nyt loft, men blot renovering af loft. Det kan være et listeloft (altså et træloft af brædder) der blot skal lysnes eller males. Eller det kan være et pudset loft, der blot skal have lukket nogle huller. Det er alt sammen reparationer, du sagtens selv kan udføre. De typer renovering af loft kræver ikke ret meget mere end lidt god vilje og et kig i vores trin for trin-vejledninger.

Her kan du fx læse, hvordan du maler et listeloft: Maling af listeloft og hvordan du reparerer et hul i et pudset loft: Så let reparerer du et hul i et pudset loft.

 

Helt nyt loft af træ

Hvis du allerede har et træloft, men vil skifte det ud, bør du fjerne det gamle først. Du skal op og se, hvad der ligger bag brædderne, og om der fx skal etableres en ny dampspærre.
Har du et pudset loft, skal du have bygget et skelet, der skal skrues solidt fast i loftbjælkerne, inden du kan gå i gang med listeloftet. Herfra er det blot at starte fra en ende af.

Her har finder du alle vores artikler om trælofte.

 

Helt nyt loft af gips

Med gipsplader i loftet får du indtrykket af et pudset loft. Men i modsætning til gammeldags puds, vil gipsplader med filt sikre dig en stærkere overflade, der ikke revner eller krakelerer. To lag gips, gerne med pladerne vendt i hver sin retning, giver dig et stærkt loft. Og spartler du det helt rigtigt, bliver alle samlinger usynlige.
Hvis du har et træloft i forvejen, kan du enten vælge at tage det ned, inden du sætter gips op, eller du kan skrue gipspladerne fast i træloftet. Men det kræver, at du er helt sikker på, at træloftet sidder solidt fast. Ellers skal du tage det ned. 

 

Andre typer loft

Udover de to mest oplagte materialer til loft, træ og gips, findes der forskellige typer af plader fx Troldtekt. Pladerne var tidligere mest brugt i industrilokaler, men i de seneste år er pladerne blevet mere og mere almindelige at bruge som loft i enfamilieshuse, ikke mindst på grund af deres lyddæmpende egenskaber.

 

Loft til kip

Der er i Danmark mange huse med lavt til loftet, uudnyttet tagetage eller blot en udnyttet tagetage afsluttende med vandret loft på hanebåndene. Disse tagtyper kan ved større eller mindre ombygninger ændres til æstetiske flotte og mere rummelige loft til kip-løsninger. Loft til kip betyder, at loftet som oftest følger tagets udvendige hældning helt op til kippen (tagryggen). Mange danske hustage er udført med høj rejsning. Det er betegnelsen for en tagkonstruktion med mere end 40 graders hældning. Typisk taler vi her om en spærkonstruktion med hanebånd. Dette eksisterende tagrum giver en særligt oplagt mulighed for udvidelse af boligen med en ny 1. sals etage.

En loft-til-kip løsning i det uudnyttede hanebåndsspærrum giver nye muligheder, når vi taler om indretning og rummelige oplevelser samt mulighed for en god løsningen af ens pladsproblemer. Man kan under inddragelsen og opbygningen blive boende i det eksisterende hus. Indgrebet betyder, at man blot behøver at lave et trappehul eller hul i en af gavlene.

 

Overvejelser når du laver loft til kip

Afhængigt af hvilken mulig loft til kip-løsning man kan få eller vælger, er der mange overvejelser og beslutninger, der skal tages. Skal man gå fra gitterspær til fx hanebåndsspær, er der nye muligheder, og det vil kræve et stort professionelt overblik samt projekteringsforberedelse og myndighedsgodkendelse m.v. Mulighederne kan dog begrænses af lovgivningen og lokalplaner med specifikke restriktioner fx krav om fladt tag (built-up).

Denne artikel er den første af fire, og vil fokusere på de overordnede muligheder, problemfelter, konstruktioner, æstetik, akustik og energi. I de tre kommende XL gør-det-selv guider kan du læse artikler, som er målrettet udvalgte løsninger med loft til kip.

 

Information om lovgivningen

Inden man påbegynder projekt – loft til kip – er det nødvendigt at tage kontakt til de lokale bygningsmyndigheder, som kan fortælle om de gældende regler. Det er i øjeblikket Bygningsreglement 2010 (BR10), hvori kravene til denne type ombygningsopgaver er stillet

Hvis man fx vil tage et uudnyttet tagrum med hanebåndsspær i brug til beboelse og lave loft til kip, skal der i princippet ikke søges om tilladelse til dette (man skal dog i forhold til brandkrav mv. opfylde kravene i BR10). Til gengæld kan der være tilfælde, hvor det ”nye” etageareal ikke er medregnet i bruttoetagearealet. Dette skal undersøges, og er det ikke med, skal det medregnes! Eventuel beregning af den nye tagetages bruttoetageareal foregår ud fra det princip, at gulvarealer, hvis overkant (gulvkote) befinder sig mere end 1,5 m i lodret målt afstand op til tagbeklædningens udvendige side, medregnes som (nyt) bruttoetageareal.

Har tagrummet ikke været udnyttet før, skal der isoleres op til nugældende krav, som er U-værdi 0,10 W/m2 K, svarende til ca. 385 mm mineraluld (lambda klasse 37). Skal man bare frilægge hanebåndene, vil det være en god ide at efterisolere op til minimumskravene i dag, som er U-værdi 0,15 W/m2 K, svarende til ca. 265 mm mineraluld (lambda klasse 37) – dette optager selvfølgelig en del plads/rum nederst på vægkonstruktionen.

Isættes fx ovenlys, kvistvinduer eller vinduer i gavlen, skal disses areal indregnes i det samlede vinduesareal, som maksimum må udgøre 25% af det samlede bruttoetageareal jf. BR10.

Ved en ændring fra gitterspær til hanebåndsspær skal der også tages hensyn til eventuelle lokalplanrestriktioner og ejerforeningsbestemmelser omkring taghældninger og materialevalg (fx at der kun må benyttes gule tegltagsten eller at taghældningen kun må være 25 grader).

 

Opvarmning og energi

Den nye loft til kip-løsning vil udfordre og stille nye krav til det eksisterende opvarmningssystem (radiator eller gulvvarme) og til varmecirkulationen i rummet. Med den nye løsning vil der automatisk komme til at ”stå” meget varmt luft i kippen (varmen søger jo altid opad).

Alle løsninger giver muligheder for at spare på energiforbruget og minimere omkostningerne ved at anvende den fremadrettede optimale isolering. Denne må gerne udføres efter oplægget i det nyreviderede BR10 (August 2011) med indikation af, hvilke U-værdi krav som formodentligt vil være gældende i 2020. I forbindelse med de energitekniske og økonomiske overvejelser kan man her slå to fluer med et smæk, idet en 2020-sikring af isoleringsniveauet vil udløse et bedre energimærke og dermed øge salgsværdien for ejendommen, samtidig med at man får et nyt og dejligt rum. 

 

Værd at vide om lydregulering

Skunkvæggen, skråvæggen og det vandrette hanebåndsloft er ofte beklædt med forskellige materialer lige fra profilbrædder til plane gipsplader (de mest anvendte plader i dag). Samtidig er der ofte anvendt trægulve, som sammen med gipspladerne udgør hårde overflad-er, der kan give et forholdsmæssigt dårligt lydmiljø. 

En loft til kip-løsning med samme overflader som ovenstående vil kunne ændre på lydmiljøet i rummet, dog ikke just til den bedre side. I forbindelse med den ene eller anden løsning skal man være meget opmærksom på akustikken. Dette gøres bedst i forbindelse med overvejelserne omkring materialevalget. Her kan fx vælges perforerede gipsplader frem for helt glatte eller tæpper i stedet for trægulve. Vær i øvrigt opmærksom på de mange nye forskellige lydregulerende elementer (fx store fotostater eller malerier osv.), som findes.

 

 

Vejledning i loft-til-kip løsningen

 

Der vil undervejs i byggeprocessen opstå en lang række beslutningsændringer – store som små – uanset hvor godt, det er planlagt og du er forberedt.

Overordnet set kan man dele et nyt 1.sals tagprojekt som dette op i nogle hovedopgaver:

  • Tegn eller få tegnet et skitseforslag
  • Sørg for at økonomien er på plads
  • Der skal evt. ansøges om byggetilladelse – overordnede konstruktions- og materialevalg
  • Hvilke autoriserede håndværkere er der brug for, indhent tilbud og indgå skriftlige aftaler med disse. Afklar hvor meget gør-det-selv arbejde, man selv kan udføre af denne komplekse og svære opgave
  • Undersøg forhold omkring forsikringer og forsikringskrav
  • Få fastlagt en overordnet tidsplan
  • Plan for udførelse og styring af tid/materialer samt eventuelle underentreprenører
  • afleveringsforretning(er) med de udefra kommende håndværker(e)

Det handler om, hvad du selv magter og hvilke håndsværkmæssige evner, du har. Og ikke mindst den tid, du har, er vigtig …

I forbindelse med udnyttelse, opbygning og indretning af 1. salen med hanebåndsspær (loft til kip løsning) er det selvfølgelig nødvendigt at vide, om det eksisterende hus bl.a. kan bære den ekstra belastning, som en inddragelse og beboelse af 1. salen betyder, og her skal man være opmærksom på følgende forhold:

  • Jordbundsforholdene – især ved huse uden kælder – bør undersøges. Er jorden stærk nok til at bære/modstå denne belastning, uden at det eksisterende hus ”synker” – altså en geoteknisk undersøgelse.
  • Eksisterende ydervægges konstruktionstype – tung væg (f.eks murstensvæg ude og inde) eller let væg (f.eks. udv. bræddebeklædning på træskeletvæg afsluttende indvendigt med gipsplader).
  • Er bagvæggen bærende og i pågældende tilfælde, hvad afslutter denne?
  • Er der mulighed for korrekt vederlag for de nye hanebåndsspær på den eksisterende rem på bag- eller forvæg – kan den eksisterende mur klare belastning og forankring?
  • Er det eksisterende hus med betondæk (sjældent for enfamiliehuse).

Den anvendte spærtype og dens karakteristika til den nye og ændrede tagkonstruktion er: 

 

Hanebåndsspær 

Hanebåndsspærene har et vandretliggende hanebånd ca. 2/3 oppe af højden for at sikre, at spærene ikke glider fra hinanden og gøre dem stabile for tryk og træk. Oftest er der monteret lodrette skunkstolper (ca. 0,8-1,0 m) nederst, gående fra spæret ned til spærfoden/bjælkelaget.

Bag skunkstolperne opstår der et hulrum, som kaldes skunkrum. Ofte er det muligt at gøre dette til-gængelig for inspektion ved en lem i begge sider. Udførelsen af den ændrede tagkonstruktion (hvis det vælges at udskifte eksisterende tagdækning og lægter) kan opdeles i nogle arbejdsprocesser, som følger; 

  • Eksisterende tagdækning, lægter evt. undertag fjernes
  • ekstra bærerevne og påforing af spær for tagkonstruktionen etableres
  • Tagfødderne i de eksisterende spær bibeholdes (bærer eks. loft), og nye etagebjælker lægges op
  • Der lægtes og evt. undertag og tagdækning udføres
  • Skunkvæg etableres og isoleres ligesom den øvrige konstruktion
  • Dampspærre monteres
  • Elinstallationer og sidste lag isolering udføres
  • Nyt gulv lægges
  • Lette skillevægge monteres
  • Ovenlys, kviste og gavlvinduer isættes
  • Eksisterende ventilationsrør, varmerør omlægges
  • Opvarmning i form af gulvvarme, alternativt radiatorer monteres/tilsluttes
  • Indvendig loftsbeklædning på skunk og skråvægge – loft til kip – monteres
  • Der etableres trappehul og trappe til stueetagen

Denne procesrækkefølge kan variere fra projekt til projekt og skal tages som et bud på en fornuftig rækkefølge for det praktiske arbejdes udførelse.

 

Opsætning af skillevæg

Hvis du gerne vil lave den store stue om til to mindre rum, kan du selv lave en skillevæg med gips og stållægter. Stållægterne er ganske vist dyrere end trælægter, men de er tilsvarende nemmere at arbejde med. Se her, hvordan du kan inddele med skillevægge.

Gips og stållægter er den helt rigtige løsning, når der skal bygges en ekstra væg. Stållægterne er ganske vist dyrere end trælægter, men de er tilsvarende nemmere at arbejde med.

 

Sådan du bygger skillevæggen

Stållægterne er lette at arbejde med: de vejer ikke ret meget og de er nemme både at tilpasse og montere. Skinnerne mod loft, gulv og vægge er “forede” med et lag gummi, så de slutter helt tæt. De klippes til med en pladesaks, og når stolperne monteres mellem gulv og loft, sker det med en særlig fikser-tang, som du kan leje!

Trin 1 – Opmåling og tegning til skillevæggen

Allerførst bør du lave en omhyggelig tegning med alle målene på. Når du har fået denne tegning på plads, er det relativt nemt at overføre de relevante mål til gulvet, så skillevæggen kan bygges helt præcist.

 

Trin 2 – Montering af første vægskinne

Start med en skinne på den ene væg. Gør den fast med skruer og eventuelle plugs og anbring en lille 6 mm tyk afstandsklods under skinnen, så den hæves tilsvarende fra gulvet.

 

Trin 3 – Montering af gulvskinne og anden vægskinne

Fjern nu afstandsklodsen, skub den vandrette gulvskinne ind under den lodrette og skru den fast til gulvet for hver 60 cm med spånskruer. Monter på samme måde den lodrette skinne på modstående væg. Sørg for at de anbragt præcist overfor hinanden.

De lodrette stolper gøres fast til gulv- og loftskinnen med fikser-tangen. Anbring en stolpe for hver 45 eller 60 cm – afhængig af om du bruger 90 eller 120 cm brede plader.

 

Trin 4 – Montering af loftskinne

Skru nu skinnen fast i loftet mellem de to lodrette vægskinner. Du kan evt. skære loftskinnen af, så den er 5-6 mm “for kort” – så kan den skubbes ind over de to lodrette skinner og holdes på plads.

Det er nemt at “save” stållægterne af i korrekt længde ved hjælp af en pladesaks.

 

Trin 5 – Ingen skinne ved dørhul

Når du skal gøre plads til en dør, skal der ikke være nogen skinne i dørhullet på gulvet. Vær især omhyggelig med opmåling i forbindelse med dørhullet!

 

Trin 6 – Montering af dobbelt lag skinner

Hvis du vil ha’ en væg i “dobbelt-tykkelse”, kan du montere to hold skinner ved siden af hinanden.

 

Trin 7 – Montering af overligger-skinne i dørhul

Brug et stykke gulv/loft skinne til overligger i dørhullet. Fjern gummilaget, der skal sikre tæthed, når du bruger skinnen som overstykke i døren.

 

Trin 8 – Montering i vatter

Brug små klodser/kiler af plast til at sikre, at gipspladen monteres, så underkanten er vandret. Eventuelle ujævnheder vil blive skjult af fodpanelet.

 

Trin 9 – Montering af trælægte til dørkarm

Det kan være en rigtig god ide at (for)montere en trælægte på stolperne i dørhullet – så er det nemmere senere hen, når du har træ at skure dørkarmen fast i.

 

Trin 10 – Montering af første lag gipsplade

Monter det første af to lag gips. Placer pladerne præcist, så du kan skrue i stålskelettet uden at ramme ved siden af. Gipspladerne er mærket op med en stiplet linje på midten af pladen.

 

Trin 11 – Tilpasning af plader

Hvis du lader gipspladerne gå “forbi” dørhullet, er det en smal sag at save dem til bagefter. Gem pladestumperne, så du har til de små områder eller til reparationer.

 

Trin 12 – Isolering

Pres isoleringen på plads, inden du monterer gipspladerne på den anden side, Hvis du isolerer med to lag mineraluld, skal samlingerne forskydes i forhold til hinanden.

 

Trin 13 – Montering af andet lag plader

Når du har fået monteret alle gipspladerne på begge sider af væggen, er der “kun” tilbage at spartle og male – eller montere filt eller væv.

 

Du er selfølgelig også meget velkommen til at hente et uforpligtende tilbud på opgaven hos BBT Entreprise på dette link: https://bbte.dk/indhent-tilbud/

Upload Image...