Gulvslibning og træbehandling

Når der udfører en gulvafslibning, anvendes der el drevne og håndholdte maskiner med sandpapir, der er spændt fast til en valse eller flere. Ved en gulvafslibning kan man slibe omkring 0.5 mm til 1 mm af trægulvet. Man starter med sandpapir af grove korn og sliber til sidst med en finere type sandpapir. Sådan får man det bedste og fineste resultat.

Efter udført gulvafslibning med en gulvsliber på gulvets største flader skal man slibe alle kanter samt hjørner og under radiatorer manuelt med en håndholdt kantsliber. Den store gulvsliber kan ikke komme til i kanter og hjørner, så efterfølgende kantslibning er vigtigt for at opnå er godt resultat og så man får den samme glatte og jævne overflade hele vejen rundt. Vi anbefaler også at man også sliber alle dørtrin for at få det samme resultat på dørtrin som på gulvet, vi spørger som regel altid kunden, om de har lyst til at få slebet dem med til den ekstra pris som kører pr trin der skal slibes.

Sidst skal der vælges en form for efterbehandling, så man skåner samt beskytter gulvet. Det kan være
lak, lud eller olie. Efterbehandlingen har også stor betydning for det færdige udseende.

for det er nemlig det, Vi arbejder kun med professionelle gulvprodukter som kan købes i gulvgrosister som erhverv.

Kan man udføre gulvafslibning på mine trægulve?

Gulvafslibning udføres alle steder, hvor man har nedslidte, trætte, og misfarvede gulve. Gulvafslibning kan udføres på alle typer af massive trægulve og lamelgulve, uanset hvilken træsort.

Med gulvafslibning fjernes den gamle gulvbehandling og den slidte gulvoverflade. I de fleste tilfælde kan man dog blot nøjes med gulvafslibning. Det kan udføres på alle typer plankegulve, bræddegulve, fyrretræsgulve. I visse tilfælde, hvor gulvene er meget skæve, bliver man nødt til at udføre gulvafhøvling (fuldslibning.)

Gulvafhøvling udføres med en høvljernmaskine, som kun afhøvler gulvet groft. Efter enhver gulvafhøvling skal der efterfølgende altid foretages en gulvafslibning for at rette alle afmærkningerne og grove aftryk efter en gulvafhøvling. Gulvafhøvling kan ikke udføres på hårdttræsgulve såsom parketgulve. Efter en gulvafhøvling og gulvslibning er det en god ide at afslibe alle dørtrin, da det lige er prikket over i’et.

 

Letslibning/polering/mellemslibning

Når Kunden bestiller en letslibning/polering/mellemslibning, vil dybe ridser ikke blive fjernet, ligesom farveforskelle i gulvet ligeledes ikke fjernes. Ved en letslibning/polering/mellemslibning slibes gulvet med et fint slibenet og ikke sandpapir, hvilket betyder at kun overfladen af gulvet bliver behandlet.

Det betyder at den eksisterende efterbehandling ikke bliver slebet af. Det øverster lag bliver poleret væk. Ved en let slibning/polering/mellemslibning forsvinder ridser, nuanceforskelle, højdeforskelle (ved nylagt gulv især) o.l. derfor ikke.

Dette arbejde udføres med polermaskinen, hvilket betyder at slibemaskinen ikke tages i brug. Skal den store slibemaskine i brug, regnes arbejdet ikke længere for en letslibning/polering/mellemslibning, men for en afslibning. Kunden vil derfor blive afregnet prisen for en afslibning.gulvet kan ligeledes blive behandlet med olie eller sæbebehandling. Der foretages slibning mellem 2 – 3 lag lak med endnu højere antal korn, for at danne den pæneste overflade.

 

Fuldslibning/Grovslibning/Afhøvling.

Ved gulvafhøvling anvendes der en gulvhøvl (afhøvlingsmaskine). Maskinen bearbejder trægulvene med knive og ikke slibepapir, i modsætning til anden gulvafslibning bruges der sandpapir på en valse. tingene må på ingen måde forveksles, da langt de fleste gulve kan nøjes med en gulvafslibning. afhøvling foretages kun når man har et gammelt plankegulv, bræddegulve eller fyretræsgulve med fernis, spartelmasse, meget skæve og bølget gulv eller malet gulve. Ved en gulvafhøvling kan der tages helt ned fra 2 – 4 mm af trægulvet. Der skal altid foretages gulvafslibning efter en afhøvling og afsluttes hurtigst muligt med en gulvbehandling før gulvet tages i brug for at undgå at gulvet er såbart ved ikke at give det efterbehandling.

Langt de fleste gulve kan nøjes med en gulvafslibning, men er det et gammelt plankegulv med mørk fernis, eller er gulvet meget skævt og bølget, kan det være man først skal have lavet en afhøvling af gulvet, inden man udfører en gulvafslibning. Efter en afhøvling fremstår plankerne fuldstændig plane og i samme niveau i forhold til hinanden, man skal derfor altid foretage en gulvafslibning efter en gulvafhøvling.

 

Efter afhøvling

Når både afhøvling og slibning er færdiggjort, er det meget vigtigt at man efterbehandler gulvet. Dette er nødvendigt for at gulvet kan holde til brug. Man vælger som udgangspunkt mellem ludbehandlede, olierede eller lakerede gulve. Disse fås i forskellige slags varianter, f.eks. kan man hvidpigmentere gulvene, eller indfarve dem inden der efterbehandles. 

Vælger Kunden at få afslebet/afhøvlet sine trægulve og dernæst at gulvet skal efterbehandles med lud, kommer gulvet til at føles helt ru. Dette er helt normalt. Gulvet er helt åbent samt såbart og skal mættes med sæbe omkring 5 gange, inden gulvet er mæt og føles normalt og glat igen. Hvilken sæbe Kunden skal give sit ludbehandlede gulv, afhænger af hvilken lud Kunden har bedt Spørg Egon om at efterbehandle med. Har Kunden valgt hvid lud, anbefales der at efterbehandle med en hvid sæbe.

Sæbebehandling indgår ikke i BBTE’s tilbud, medmindre det fremgår af det skriftlige tilbud som Kunden har modtaget ved opgaven.

Derudover skal Kunden være opmærksom på at lud er et normalt naturprodukt, lige såvel som trægulvene. Hvordan luden bliver optaget af gulvet afhænger af mange forskellige slags faktorer, hvorfor Kunden ikke kan forvente, ligesom vi ikke kan garantere, et helt ensartet resultat.

 

Gulvbehandling

Hvilken gulvbehandling er bedst for mine gulve? Skal jeg vælge lak, lud eller olie?

Det er svært at sige hvilken gulvbehandling der passer bedst til dine gulve, da vi har mange forskellige slags behandlinger. For at give dig det bedste valg af gulvbehandling, bliver vi nød til at høre om hvordan du kunne tænke dig at dit gulv skal se ud, og ud fra det kan vi vurdere og rådgive dig til vælge lige netop den gulvbehandling der opfylder dine ønsker. For at udføre den bedste gulvbehandling er det meget vigtigt at man holder sig til de bedste produkter på markedet. De meste populære/moderne gulvbehandlinger er hvid lak, hvid lud, klar lak, natur lud, natur olie og hvid olie. Men der er ingen bekymring for dette da det er det sidste step i arbejdsprocessen og du kan vente med at tage den endelige beslutning til lige før vi påbegynder gulvbehandling.

 

Vælg den gulvbehandling, der passer bedst til dig

At vælge den rette gulvbehandling betyder, at du får et gulv som du er glad for en del år frem. Valg af gulvbehandling afhænger af, hvor meget trafik der er, boligens egne udtryk og din personlige smag. Er det f.eks i en entre, hvor man ofte går frem og tilbage med sko. så er det en god idé med en hård slidstyrke og en let vedligeholdelse.

BBT Entreprise har stor erfaring med gulvslibning og gulvbehandling. Vi er dermed også i stand til at vejlede vores kunder korrekt, før og efter gulvbehandlingen, så de ved hvordan de skal vedligeholde deres gulve i fremtiden, samt hvilke produkter der bruges til de forskellige slags behandlinger, vi vejleder trin for trin, og tilbyder kunden at købe vedligeholdelses produkter igennem os for at få et rigtigt produkt og til den rigtige pris, hvis de har lyst til dette, når arbejdet er udført, en ting der er meget vigtig, det er at man vælger den behandling der passer til ens behov og overskud da det afhænger af vedligeholdelsen på gulvet.

Skjulte skader i gulvet

Når BBT Entreprise afsliber eller afhøvler kundens gulve og især ældre gulve, kan der forekomme skader som der ikke kan forudses inden gulvafslibningen/afhøvlingen påbegyndes. Dette kan f.eks. være at der er en gammel vandskade som ikke kan slibes eller afhøvles væk, således at mærkerne heraf forsvinder helt. Yderligere kan der under gulvtæpper, eller under møbler samt andet der har stået samme sted mange år, være farveforskel på gulvene, som ikke kan udbedres. BBT Entreprise prøver altid på at gøre gulvet så ensartet som muligt.

 

Parketgulve

Parketgulve kan lejlighedsvist under afslibning/afhøvling løsne sig eller rejse sig (enkelte stave). Dette kan skyldes flere forskellige ting, såsom fx at stavene sidder løst eller at limen under parketgulvet har været for dårlig/svag.

 

Plankegulve eller bræddegulve (begge omtales som plankegulve).

Når BBT Entreprise behandler plankegulve, især gamle plankegulve, kan diverse faktorer spille ind således at resultatet bliver mindre tilfredsstillende. F.eks. ormehuller, større mellemrum i fugerne, mærker efter møbler (der ikke kan fjernes) o.l. BBT Entreprise er i sådanne tilfælde ikke ansvarlig for gulvets stand og fejl/mangler.

 

Afhøvling af malede, ferniserede gulve og gulve med spartelmasse.

Når BBT Entreprise skal afhøvle et gulv som enten er malet, har fernis eller spartelmasse ovenpå trægulvet, kan det ikke konstatere i hvilken stand trægulvet er i, før der påbegynder afhøvlingen. BBT Entreprises arbejde vil i dette tilfælde ikke omfatte udbedring af misfarvninger, ”ormehuller” eller andet, som ikke kunne ses ved opstarten.

 

Fugt, misfarvninger, vandskader og farveforskelle på trægulvet.

Når BBT Entreprise afsliber/afhøvler, samt efterbehandler et trægulv, er det ikke altid muligt at nå frem til et ens resultat. Hvis skader fra f.eks. fugt, misfarvninger, farveforskelle fra tæpper o.l. er trængt for dybt ned i træet, vil det i nogle tilfælde ikke være muligt at udbedre farveforskelle. I de fleste tilfælde vil gulvet med ovennævnte skader stadig virke meget flottere efter en afslibning/afhøvling, samt efterbehandling.

Der er dog en risiko for, at de ikke vil blive pænere efter en afslibning/afhøvling samt efterbehandling – dette er dog ikke på forhånd muligt at vurdere.

BBT Entreprise er i disse tilfælde ikke ansvarlige for at de opståede skader som skyldes eksisterende fugt, misfarvninger, vandskader og farveforskelle på trægulvet, ikke bliver flottere, hvor det før opstarten ikke var muligt at vurdere hvad disse forhold vil få af betydning for det endelige resultat.

Kunden skal være opmærksom på at der i enkelte tilfælde først kan konstateres en farveforskel efter den eksisterende efterbehandling er afslebet og gulvet er blevet behandlet. Så længe dette ikke kunne konstateres før opstarten af arbejdet, påtager der sig ikke ansvaret herfor og forholdet udgør ikke en fejl eller mangel ved arbejdet.

 

Fuger

Kunden skal være indstillet på at der ved afslibning eller afhøvling af gulve, kan forekomme at fugerne i gulvet løsriver sig. I sådanne tilfælde vil der ikke udfylde fuger igen.

Hvis Kunden ønsker udfyldelse af fugerne i gulvet, skal dette Kunden give besked i god tid, da de fleste fuger skal have mindst en uge til at hærde. Gulvet kan ikke afslibes samt behandles før fugerne er hærdede Derudover, yder BBT Entreprise ikke garanti på fuger hvis ikke der sættes fugebagstop i først.

 

Gulvbehandling

BBT Entreprise anbefaler altid at Kunden får behandlet gulvene inden der males vægge eller paneler, da gulvbehandlingen medfører en del støv.

 

Trappetrin

Tilbud afgivet på afslibning/afhøvling og/eller efterbehandling af trappetrin, omhandler selve trædefladen på trappetrinnet, samt den lodrette kant der typisk er et sted imellem 1-3 cm. Tilbuddet inkluderer ikke siderne, undersiden, stødtrinnet, gelænder, træværk på og omkring trapperne.

I nogle tilfælde kan den lodrette kant på trappetrinnet ikke afslibes og efterbehandles med et flot resultat. Det er typisk når kanten har været malet og/eller ferniseret, hvis trappetrinene er spartlede eller har limrester på. Der vil ligeledes være tilfælde hvor det ikke er muligt at afslibe samt efterbehandle trappetrinnene helt ind i hjørnerne. I disse tilfælde vil der være en synlig forskel på de ubehandlede områder af trappetrinnene og områderne vil ligeledes føles mere ru.

Ved slibning af trappetrin må Kunden forvente at tilstødende overflader til trappen kan blive beskadiget, idet det ellers ikke vil være muligt at slibe og efterbehandle hele trappetrinnets overflade.

Hvis BBT Entreprise vurderer at trappetrinnets lodrette kant eller hjørner ved trappetrin ikke kan behandles til et tilfredsstillende resultat, vil Kunden blive informeret herom hurtigst muligt. Herefter er det op til Kunden selv, om Kunden ønsker at fortsætte behandlingen af den lodrette kant. Dog skal Kunden være opmærksom på, at hvis Kunden selv ønsker arbejdet udført og senere ikke er tilfreds med resultatet, vil Kunden ikke kunne holde BBT Entreprise til ansvar for dette, da Kunden handler mod vores vejledning.

Man kan foretage afslibning af alle typer trapper selvom der er lim, spartelmasse, fernis, maling mm. Afslibning af trapper foretages som standard på selve trappetrinnet som man betræder samt den lige forkant på 2-3 cm, dog ikke siderne, stødet og gelænderet, da det er et større projekt samt unødvendigt, for det reelle slid er på de betrådte flader
Det er muligt hvis ønsket, men det er noget der tager meget lang tid at ordne, hvilket resultere i at det koster mange penge, maskinerne kan ikke rigtigt komme til, det er håndskrabning som i gode gamle dage, hvor man bruger et skrabejern og lidt sandpapir i den anden hånd, de fleste vælger derfor bare at male istedet! det giver et pænt resultat og man er sluppet billigere! enten kunne man jo gøre det selv, ellers kan vi da også være behjælpelige med at male rundt om trappen.
Når man har udført afslibning af trapper er det vigtigt at man behandler trappetrinene. Der findes mange former for behandling af trappetrinene, såsom lak, hvid lak, lud, hvid lud, olie, hvid olie, lud voks, vi udfører alle former for behandlinger. vi bejdser også! der er 30 + farver at vælge imellem.

Efter afslibning af trapper skal man forvente at det støver lidt mere end alm. gulvslibning og at man muligvis også kan forvente at der skal males i stødene og siderne da man ikke kan undgå at lave mindre ridser.

Ring alle ugens dage på nedenstående kontakt information for tilbud på billig afslibning af trapper, gulvafslibning, samt gulvafhøvling.

 

Bordplader

Det vil i nogle tilfælde ikke være muligt at slibe listen på bordpladen. Kunden vil blive informeret om dette inden BBT Entreprise påbegynder opgaven. Herefter skal Kunden selv tage stilling til om arbejdet ønskes udført i det omfang, som det kan lade sig gøre.

Yderligere er det i nogle tilfælde ikke muligt at slibe bagved komfurer eller håndvaske (den lille/smalle del af bordpladen som forefindes lige bag ved disse). Kunden skal i disse tilfælde forvente at der vil opstå en farveforskel.

Hvis der er andre spørgsmål til behandling af gulve eller træ er i velkomne til at kontakte vores tekniske afdeling som kan svare på alle slags spørsgmål

Du er selfølgelig også meget velkommen til at hente et uforpligtende tilbud på opgaven hos BBT Entreprise på dette link: https://bbte.dk/indhent-tilbud/