Hvad er prisen og hvad indebærer det?

Det kan du få svar på her!

Måske er facaden på dit hus i dårlig stand.

Udseendet af et hus er umådeligt vigtigt – og specielt facaden, da denne er førstehåndsindtrykket – det kan være vigtigt i forhold til dine gæster. men også for en fremtidig køber.

Efter taget er det facaden af et hus der er udsat for mest slitage fra de generelle vejrforhold.

Facaden vil blive slidt og falmet og her skal du tænke på at få en facaderenovering.

Din bolig vil igen stråle, og i samme omgang kan du med fordel tænke på at få skiftet vinduer, døre og for eksempel få udført isolering af netop facaden eller hulmur – med energibesparelse oveni.

Renovering af facade vil forlænge husets levetid, som et plus til husets nye istandsatte look.

Boligen stiger med garanti i værdi og vil blive nemmere at sælge.

 

Hvilke forskellige facader findes der?

Fleste facader lavet af mursten, træ, fibercement eller gasbeton – og den mest udbredte facade er mursten. Derfor beskrives denne facade hovedsagligt. Denne type renovering udføres af en murer.

Udover husets facade, kan det være en god idé at se på facaderne på garage, carport, eller udestue,.

Det kan også være, at du ønsker, at det hele skal have en omgang. Du kan få hjælp til det alt sammen hos en murer, som du kan se mere om her.

Der er forskellige renoveringsmetoder, som vil gennemgås senere.

 

Facaderenovering og prisen pr. m2  

Omkostningen af facaderenovering pr. m2 varierer meget i forhold til hvor stort huset og facaden er. Udover det afhænger det også af hvilken facade man har, og hvilken metode man vil bruge til renoveringen.

Metoderne er for eksempel omfugning, netpuds og facadeisolering.

Disse metoder kræver forskelligt værktøj og arbejdsprocesser, og tiden afhænger af  renoveringsformen.

Udsmykninger på huset kan også påvirke prisen, samt om facaden er beskidt, eller den generelle tilstand.

Derfor er opgaverne meget individuelle, og det kræves, at en murer kommer og tilser opgavens omfang.

I det følgende er nogle priseksempler. Priser er pr. m2 inkl. moms:

– Omfugning pris pr. m2: 450-600,- 
– Pudsning af væg pris pr. m2: 350-450,- 
– Vandskuring pris pr. m2: 300-400,-
– Netpuds pris pr. m2: 500-700,- 
– Filtsning pris pr. m2: 300-400,-

 

Sådan får du det bedste tilbud på facaderenovering 

Når du skal have foretaget en facaderenovering, er det vigtigt, at du sikrer dig, at det bliver gjort ordentligt. Facaden på dit hus er en rimelig stor omgang, det kræver en fagpersons håndværk, for at resultatet bliver det bedst mulige.

Alle ser hurtigt facaden på dit hus, og derfor er det vigtigt, at denne ser pæn ud efter en renovering. For at få det bedste resultat skal du have fat på en murer. I hvert fald hvis du har en muret facade, som de fleste danskere har.

Mureren vil kunne give dig et tilbud, når han har tilset opgaven. For at få den mest fair pris kan du indhente tilbud fra forskellige firmaer. På den måde får du en bedre idé af, hvad opgaven vil komme til at koste.

Forstå konceptet på 1 min. 

 

Hvad er processen for facaderenovering

Det kan være nyttig viden, også selvom man ikke selv skal udføre arbejdet.

Det er en murer, man skal have fat på, og han vil så kontakte andre håndværkere, hvis der er behov for det. 

For eksempel en maler og et firma specialiseret i sandblæsning.

 

Man kan vælge selv at male, hvis man vil spare lidt penge. Men det er nemmere at få mureren til at finde de andre håndværkere, selvom det er lidt dyrere.

Man kan bruge meget tid på at finde håndværkere, som har mulighed for at komme koordineret.

Processen er at først skal facaden renses for gammelt puds og for eksempel afskallet maling. Dette gøres ved sandblæsning. Ved sandblæsning blæses finkornet sand på højtryk.

Skidt, gammel maling osv. fjernes. Det øverste lag af mørtel i fugerne mellem mursten fjernes i processen.

Derfor skal muren tilses og repareres. Mureren vil bemærke fejl og vil eksempelvis fylde fugerne mellem murstenene op.

Facaden skal så omfuges og den kan så blive pudset op igen, hvis det ønskes. For eksempel ved vandskuring, filtsning eller fuld oppudsning. Herefter fremstår facaden jævnt og flot.

Til sidst kan facaden blive malet eller kalket, hvis man fravælger at få filtset facaden op i farvet mørtel.

Hvis man vil have udskiftet vinduer eller døre, skal dette skal gøres inden facaderenoveringen, da det ellers kan skade den nye, flotte facade. Det kan også ske efter sandblæsningen, så man undgår, at vinduerne og dørene tager skade.

De forskellige metoder til renoveringen af facaden

Der er forskellige metoder til renoveringen af facaden, og det er vigtigt, at man tager stilling til, hvilken en man ønsker.

Priser varierer, og resultatet af arbejdet på facaden kan variere.

Det kommer an på, hvilket materiale facaden er lavet af. Metoderne kan være:

  • Rensning
  • Pudsning
  • Maling
  • Kalkning
  • Sandblæsning eller nedslibning
  • Isolering
  • Reparationer
  • Udskiftning af vinduer og døre

Herunder beskrives de mest populære typer af facaderenovering.

 

Omfugning 

Omfugning er, reparation af fugen mellem murstenene. Der bruges forskellige metoder til dette, men det handler om at erstatte den gamle, løse mørtel med en ny.

Herved får boligen et pænere udseende.

Omfugning bruges hvis man gerne vil optimere facaden og opnå et flot udseende. Derudover skabes et bedre indeklima. Mursten bevares, hvilket kan være charmerende i sig selv Fugerne repareres for bedre holdbarhed og for et strømlinet udseende.

Her undgår man at skulle male.

En facade der er lavet med omfugning kræver lavest vedligeholdelse af alle renoveringsformer. Det kan holde i op til 20 år eller mere.

Prisspændet på en omfugning ligger på omkring 450-650 kr. pr. m2.

 

Pudsning af facader  

Hvis man ikke ønsker omfugning, kan man pudse murene. Dette giver ligeledes et bedre indeklima og i den proces en lavere varmeregning. Ved denne form for renovering er der større rum til at bestemme, hvordan facaden fremstå

Der er forskellige metoder af pudsning. Filtsning, vandskuring og netpuds.

Metoden vælges ud fra hvilket udtryk og udseende, man ønsker facaden skal have.

 

Filtsning 

Ved filtsning, trækkes et tyndt lag filts på facaden. Det skal sidde der en rum tid, og derefter køres det sammen med filtsebræt.

En filtset væg er meget oppe i tiden; det ser moderne ud, og man kan vælge mellem forskellige farver og mange udtryk.

Denne type facade skal vedligeholdes ved at males, eller huller skal lappes, hvis facaden får skrammer.

Filtsning ligger normalt mellem 300-400 kr. pr. m2.

 

Vandskuring  

Vandskuring er meget brugt, og med god grund, da man opnår et fremragende resultat.

Processen er at der påføres et tyndt lag mørtel, som bliver vandskuret efter at den er tør. Tidsperspektivet er 2-3 dage, så en lidt længere proces.

Hvis fugerne ikke er hele, skal der tilføjes nye, før man begynder vandskuringen. At se murstensstrukturen igennem, kan give et moderne og nypudset udtryk.

Oftest vil man vælge vandskuring, hvis murstenene er misfarvede, eller hvis fugernes farve ikke er den samme. Disse ting kan ske, hvis der er blevet omfuget flere gange. At pudse laver beskyttelse mod vindforhold, hvilket også er en fordel.

Man skal vedligeholde denne type facade på samme måde som ved filtsning: altså maling og lapning af huller. Prisen ved vandskuring er den samme, ca. 300-400 kr. pr. m2.

 

Netpuds  

Netpuds benyttes mest, når facader er i meget dårlig stand. Det kan være, ved revnedannelser, eller hvis den er løs. Det fungerer sådan at puds og mørtel armeres med et lamineringsnet. Det hele hærdes, hvorefter der gives et lag filts. Man kan lave flere forskellige strukturer eller farver ved denne metode, så der er flere at vælge imellem.

Vedligeholdelsen er meget lav. Farven kan falme, hvilket man skal være opmærksom på. Prisen er højere, men facaden kan så også holde betydeligt længere tid. Den er ca. 500-700 kr. pr. m2.

 

Facadeisolering med puds 

Facadeisolering er, når der isoleres udefra i stedet for indefra. Dette er en god idé, idet metoden er 30 % mere effektiv, samt fugtproblemer reduceres. Dette skyldes, at der i gamle bygninger kan være dele af konstruktionen, som gør det besværliggør isolering indefra.

Derfor er isolering en rigtig smart energioptimering, hvor der kan spares op til 50 % på varmeregningen. Og man kan få håndværkerfradrag som eneste facaderenoveringsmetode.

 

Isolering er den bedste løsning, hvis man lever i en gammel bygning med massive ydermure, det kan også være hvor ydervæggene er bygget af tegl, gasbeton eller beton, disse isolerer ikke godt.

Man skal være opmærksom på, at husets udseende kan ændres. Specielt hvis man bor i en gammel palævilla eller bindingsværkshus, så er det et dårligt valg, da man gerne vil bevare husets flotte detaljer.

Efter at den udvendige isolering er på plads, afsluttes der med netpuds for at styrke facaden. Der kræves samme type vedligeholdelse som ved netpuds.

Denne løsning er dyrere. Det koster 900-1300 kr. pr. m2. Til gengæld spares en hel del på den langt sigt.

 

Kontakt os i dag 

Skal dit hus have en opløftning med en facaderenovering udført at kvalitetsbevidste folk? Så bør du vælge os. Få et uforpligtende tilbud allerede i dag. Vi kan kontaktes på telefon 23 60 36 66. Du er også mere end velkommen til at udfylde formularen her for at indhente et tilbud.